| Tekst af U. P. Overby | Musik af Chr. Jos. Rasmussen |
|
Snart dages det, brødre, det lysner i øst, til arbejdet fremad i kor! Man håner den fattiges eneste trøst: Vor ret til at leve på jord; man deler vor frihed, beskærer vort brød. Til arbejdet, liv eller død! |
Vor arne er kold, og vort hjem kun et skjul for trængsler og tvedragt og savn, vor idræt man fængsler i bur som en fugl og kaster foragt på vort navn, – Os levnes kun hadets den ulmende glød. Til arbejdet, liv eller død! |
|
Årtusinders åg på vor nakke blev lagt, vi bar det og tav i vor nød; men er vi de mange, så være det sagt: Vi fordrer det daglige brød. Samdrægtige går vi i sorg og i nød til arbejdet, liv eller død! |
Det knager i samfundets fuger og bånd, lad falde hvad ikke kan stå! Men ræk mig, o broder, din barkede hånd, før i løgn og i sult vi forgå, en bygning vi rejser til skærm i vor nød, til arbejdet, liv eller død! |
|
Til trælle i sind og til slaver af guld den voksende slægt fostres frem, og jorden så aldrig så usselt et kuld som det, der på den nu har hjem; thi lykken må visne ved tryglen om brød. Til arbejdet, liv eller død! |